Dampende sex i Ulkegade

Det var en helt særlig aften i den perfekte, historiske ramme. Fredag d. 17/11/17 afholdt vi i Hofteateret en særlig lyttepremiere på Ulkegade, et magnus opus af et radiodrama med udgangspunkt i København i slutningen af 1800-tallet.

23668838_10214093203701517_4224770265937219242_o

Klar til lyttepremiere på Hofteateret. Foto: Casper Koeller.

I den smukke teatersal, dør om dør med Christiansborg, sad vi og lyttede til de første tre afsnit af historien om tvillingerne Esther og William (spillet sublimt af Sicilia Gadborg Høegh og Simon Bennebjerg) og deres umulige kærlighed i en verden, der skræver fra det bedsteborgelige Østergade til det skamløse Ulkegadekvarter. Vi starter fortællingen på deres 16-års fødselsdag og følger deres vej til at blive voksne i en tid, hvor kvindefrigørelsen ulmer, prostitution legaliseres i et forsøg på at bekæmpe syfilisepidemien og hvor kampen mellem det moderne og det reaktionære bryder ud i lys lue. Denne oplevelse fik blandt andet flotte ord med af Casper Koeller. Tak!

Ulkegade er fiktion, men med skamløs brug af virkelige hændelser og personer. Herman Bang, Henrik Ibsen, Elisabeth Grundtvig. Christiansborgs brand, sædelighedsfejden og midnatsmissionen. Ulkegade hedder i dag Bremerholm, men før det hed den Holmensgade og husede masser af såkaldt “offentlige huse” og beværtninger. At den ligger rundt om hjørnet fra det fornemme Østergade, Kongens Nytorv og Det Kongelige Teater gør kun kulissen endnu mere spændende.

‘Ulkegade’ er skabt af Rasmus Kloster Bro og mig i et langt samarbejde med timevis af research – både historisk og i forhold til seksualitet og queer-kultur. Det er vores tredje samarbejde i DR Radiodrama-regi, denne gang med Kasper Jacob Sejersen som vores dygtige producer. Det virtuose lyddesign har Weronika Andersen stået for, og vi er megastolte af at den enestående Louise Alenius har komponeret musikken.

 

 

Serien er på hele 12 afsnit, som vi har delt op i to “sæsoner”. Hele første sæson, afsnit 1-6, er nu tilgængelig til lytning enten på DR’s hjemmeside eller gennem iTunes. Sæson 2 bliver lagt ud lige efter nytår.

Det har været en vild rejse, og vi håber du er frisk på at få lidt røde ører. God lytning og god lyst!

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Status

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.