ORLA TIL BUBBI!

Vi gjorde det! Morten Münster og jeg har fået Orlaprisen 2018 i kategorien Bogen der fik mig til at grine for vores første bog om den talende hund Bubbi (naturligvis blændende illustreret af Sofie Kampmark).

IMG_8328.jpg

Prisen blev uddelt ved ALBUS børnebogfestivalen i Aarhus, men Morten var desværre fanget i optagelser, så jeg måtte drage afsted på egen hånd. Heldigvis mødte jeg mange dejlige mennesker, bl.a. de andre vindere Gunvor Ganer Krejberg (for flotteste bog), Sabine Lemire (for klogeste bog) og Peter Krogholm (for mest spændende bog). Sabine havde jeg mødt tidligere, da jeg overrakte hende og Rasmus Bregnhøi tegneserieprisen PING. Jeg fik også givet krammer til Josefine Ottesen, der vanvittigt fortjent fik den nyindstiftede Æresorla!

IMG_8358.jpgNu er jeg faktisk så heldig, at jeg har hele TO Orlapriser hjemme på kontoret. Det var dog kun første gang (i 2007 for Taynikma), at jeg fik en hæklet Orladukke. Ærgerligt, men jeg tænker de sikkert også kunne være kommet frygteligt op at slås, hvis jeg satte to af dem sammen.

Dejlig afslutning på ugen, men inden vi overhovedet kunne nå at få armene ned, tikkede der en helt fantastisk anmeldelse ind af efterfølgeren, ‘Bubbi bliver f****** stjerne’:

Historien er skabt i et samarbejde mellem de to forfattere. Da vi læste bogen første gang kunne jeg se for mig, hvordan de to har siddet hen over et bord og kastet plotkort og udfordringer efter hinanden. Det virker som om, at de selv har haft det sjovt med historierne.

Samtidig mærkes Merlin P. Manns erfaring med dramaturgi tydeligt i den måde, som de sjove situationer og replikker bindes sammen til en samlet fortælling med en start, en midte og en slutning – i bedste Hollywood stil. Det er godt set af forlaget.

Lige om lidt kommer der en tre’er, hvor Bubbi skal en tur i vildmarken. Jeg er ikke i tvivl om, at vi også skal læse den herhjemme. Bubbifortællingerne er nemlig historier, som samler hele familien. Det er en stor styrke.

Tusind tak til Cæcilie Otzen fra Kulturforbørn for de flotte ord!

Der er gang i den i Bubbi-land. Og allerede næste uge udkommer den tredje bog: ‘Bubbi i vildmarken’ … så kan I godt komme ud og købe julegaver!

1745121_1541491774.jpg

Skriv en kommentar

Filed under Status

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.