Category Archives: Taynikma

Troldspejlet på besøg

Så er vores allesammens yndlingsprogram Troldspejlet kommet forbi for at lave de indledende optagelser til en lille feature om Taynikma-filmen, der gerne skulle blive færdig til vinter.

Skriv en kommentar

Filed under Taynikma, Taynikma Legends

Taynikma-filmen og et heftigt efterår

Det har været et hektisk efterår for undertegnede – ikke mindst fordi børneflokken i juli måned blev udvidet med tvillingedøtre.

Først og fremmest er jeg røget på skolebænken: den et-årige Manuskript Master Class på Den Danske Filmskole, hvilket indtil videre har været både hårdt og utroligt lærerigt.

Derudover skulle et par nye Taynikma-bøger skibes af sted – og så var der lige den spændende opgave at skrive et Taynikma novellefilmsmanuskript til en ansøgning til den såkaldte Animationspulje. Og i sidste uge kom svaret: vi har fået støtte til at lave filmen! En 25 minutters animationsfilm, der foregår i Taynikma-universet og kommer til at hedde: “Legenden om Rax”. Jan Kjær skal instruere og det er Zentropa Rambuk v/ Peter Engel og Stine Lauritz. Larsen, der producerer. Det bliver hamrende skægt – men selvfølgelig også hårdt arbejde.

Der bliver nok at lave næste år – som også byder på yderligere fire (!) Taynikma-bøger, afslutningen på Alienberg Agenterne. Og forhåbentlig en masse mere film!

 

2 kommentarer

Filed under Film & TV, Filmatiseringer, Status, Taynikma

Ny Taynikma-bog i trykken!

Taynikma #11-12 er sendt til tryk

Endelig fortsætter eventyret om Koto, Monto, Sarina og alle de andre fra de ti første Taynikma-bøger. Det er tre år siden den seneste bog om Koto udkom, og i mellemtiden har vi blandt andet lavet et par andre bøger i Taynikma-universet, men nu skal vi høre hvad der sker i Tayklanien efter Fyrstindens fald.

En ny trussel

Efter den store kamp med Fyrstinden håbede alle at freden endelig kunne sænke sig over landet, men en langt større trussel har længe ligget og luret. Mystiske væsener angriber landsbyer og klanerne kan ikke blive enige om, hvad man skal gøre. Endnu engang ligger Tayklaniens skæbne i vores unge heltes hænder.

Seks nye bøger om Koto

Helt tilbage i 2004, da vi planlagde de første 10 bøger om Koto, var det meningen at eventyret skulle fortsætte. Fortællingen om Koto er nemlig fuld af hemmeligheder, som ikke er blevet afsløret endnu. Så der er noget at glæde sig til i de næste 6 bøger, hvoraf de to første udkommer i oktober 2010. Bog #13-14 er planlagt til at udkomme til foråret næste år – og så afslutter vi den enorme saga med Bog #15-16 til efteråret 2011!

God fornøjelse!

3 kommentarer

Filed under Nye udgivelser, Taynikma

Taynikma Legends TV-serie!

Så har vi endelig fået lagt piloten til den kommende Taynikma tv-serie på nettet! Klik på billedet og se den fem minutter lange test episode.

Skriv en kommentar

Filed under Filmatiseringer, Taynikma, Taynikma Legends

2010 i overskrifter

Så er vi efterhånden kommet så langt ind i 2010, at jeg har fået et overblik over årets projekter. Og der er nok at tage fat i! Lad mig lige løfte lidt af sløret hér:

1) Alienberg Agenterne: En helt ny serie fra min hånd! Det bliver en række let-læste bøger på 56 sider med masser af illustrationer. Og som man kan se her til venstre (må jeg præsentere M-I, slagkraftig gadepige og den ene af seriens hovedpersoner), så er tegneren ingen ringere end JAN KJÆR!

Alienberg Agenterne er en serie om drengen Denni, der ryger på en kostskole for særligt besværlige børn. Det tyder på, at han får svært ved at slippe væk, og da han møder gadepigen M-I, finder han også ud af, at situationen er langt værre – og farligere – end han havde troet. Velkommen til et rigtigt action-humor-sci-fi-drøn for børn, der ikke kan sidde stille!

I 2010 skal de første tre bøger udkomme, og de kommer til at hedde: “Ormehullet”, “Brakkerne” og “På røven i rummet”. De udkommer på forlaget Alinea.

2) Taynikma 11-12: I 2009 udkom to selvstændige bøger i Taynikma-universet, henholdsvis Toron-sagaen og Legenden om Gekko. Men nu fortsætter vi fortællingen om Koto, Monto, Sarina og alle de andre, vi kender fra de ti første bind. Fortsættelsen er planlagt til 6 bøger, som vil udkomme i tre dobbeltbind over de næste halvandet år. Bog 11-12 udkommer til efteråret og altså samlet i eet bind. Taynikma udkommer hos People’sPress Junior (der før hed Phabel).

3) Friløber: En ungdomsroman, der kun lige har taget sine første spæde skridt på tegnebrættet. Det bliver for en gangs skyld ikke med overnaturlige elementer – men naturligvis med fuldfed action og drama. Friløber har endnu ikke en forlagsaftale.

4) Spøgelsesdetektiven – filmen: Ja, der kommer heller ikke en bog nr. to i år. Den må vente til jeg er færdig med at arbejde på filmen. Den fantastiske instruktør Stefan Fjeldmark er netop ved at lægge sidste hånd på en lille to minutters teaser for filmen, og nu gælder det som om at få finansieret den. Når pengene er i hus, skal jeg lave en såkaldt ‘anden gennemskrivning’ af manuskriptet sammen med den tidligere Disney– og Dreamworks-manusskriptforfatter, Philip LaZebnik. Spøgelsesdetektiven produceres af Zentropa Rambuk.

5) Taynikma Legends: Det måske allerstørste projekt jeg nogensinde kommer til at kaste mig ud i. I samarbejde med netop Zentropa Rambuk, er Jan Kjær og jeg i gang med at udvikle en tv-serie i mange-mange afsnit. Vi har lavet et 5 minutters test-afsnit, som blev vist første gang på børne-tv-festival her i januar måned. Nu skal der så findes interesserede tv-stationer og partnere. DR har allerede købt serien!

Skriv en kommentar

Filed under Alienberg agenterne, Filmatiseringer, Nye udgivelser, Nyheder, Spøgelsesdetektiven, Status, Taynikma, Taynikma Legends

Ny Taynikma-bog på gaden!

Toron-sagaen (Phabel, 2009)Nu udkommer Toron-sagaen – tre historier om den unge helt Toron. Historierne foregår længe før de oprindelige Taynikma-bøger, og de fortæller hvordan den første taynikma blev til.

Historierne om Toron blev skrevet til brug i engelsk-undervisningen tilbage i 2007, men nu udkommer de så på dansk og samlet i et bind.

Du kan læse mere på taynikma.dk!

Skriv en kommentar

Filed under Nye udgivelser, Nyheder, Taynikma

Med Taynikma i England

Så har jeg lige været et smut i United Kingdom med min Taynikma-makker, Jan Kjær. Hér holdt vi bla. workshops på nogle engelske skoler og havde en bogsignering i en stor boghandel i London.

Merlin udenfor Waterstones før en bogsignering

Læs mere på Taynikmas egen hjemmeside!

Skriv en kommentar

Filed under Taynikma