Spøgelsesdetektiven

Første bog om Theodor Bastian

Spøgelsesdetektiven

Spøgelsesdetektiven

Beskrivelse:

Natten til sin 12-års fødselsdag vågner Theodor op på en fremmed borg. Her er ingen vinduer, og udgangene fører kun ud i en ufremkommelig, kold tåge.

Theodor er død, fortæller forvalteren på borgen ham. Han er kommet til Mellemlandet, hvor mennesker, der farer vild i tågen mellem Jorden og den anden verden, havner. Theodor har det nu mere, som om han er faret vild i et mareridt og husker intet om, at han skulle være død – han lå jo bare i sin seng og glædede sig til sin fødselsdag.

Snart får han dog andet at tænke på, for der er bud efter ham i både menneskeverdenen, hvor pigen Amalie har desperat brug for hans hjælp og i Mellemlandet, hvor han optages på Spøgelsesdetektivskolen og bliver sendt ud på alverdens mærkværdige missioner.

Merlin fortæller:

Min oprindelige idé med Spøgelsesdetektiven var at lave en serie i stil med gode gamle børne-detektiv-historier som “De 5” eller “Alfred Hitchcock og de tre detektiver”, og gerne mixet med det okkulte, fordi jeg som barn var en kæmpe spøgelsesnørd. Men jeg ville have et nyt twist, så hvad nu hvis en man så det hele fra et spøgelses synsvinkel. Og lærte at det kan være svært at have med de dér farlige og uhyggelige mennesker at gøre.

Det er planen at fortsætte med at fortælle om Theodors eventyr som Spøgelsesdetektiv, men jeg kan ikke give nogen datoer endnu. Følg med her på siden!

Andre om Spøgelsesdetektiven

Her er links til et par anmeldelser og omtaler af Spøgelsesdetektiven.

Anmeldelse Troldspejlet på dr.dk

Anmeldelse i Fyens Stiftstidende

Læseranmeldelse på Boggnasker.dk

3 responses to “Spøgelsesdetektiven

  1. keb

    hvad er bogens tema ?

  2. merlinpmann

    Hej keb,

    Det ku’ næsten lyde som om du havde fået stil for😉

    Der er selvfølgelig et tema i bogen, men det er jo læseren selv, der skal finde det. Jeg kan dog give et tip. Hvad er Amalies store problem? Hvorfor er det hun er så vred og ked af det? Selvfølgelig dels fordi hendes bedstemor er død – men det er i virkeligheden hendes forældre som gør det værste. De giver hende ikke chancen for at sige farvel.

    Samtidig nægter Theodor at acceptere sin død. Det er en fejl, og han vil have det lavet om. Kan han det? Tja … temaet bliver måske først for alvor tydeligt, når vi kender slutningen på hans eventyr.

  3. Pingback: Halvt år med Fuld skrue | Merlin P. Mann

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s