Tag Archives: Einstein Film

2012: Verdens ende?

It’s the end of the world as we know it …

Ifølge den gamle Maya-kalender er 2012 afslutningen på en 5.125 år lang cyklus, og det har fået fantasifulde galninge til at antage, at det er lig med Verdens Ende!

Hvis det er rigtigt, så har jeg bestemt ikke spildt min sidste tid. Der har været knald på i den lille biks, hvilket så også er eneste undskyldning for ikke at have opdateret siden her i et halvt år.

Mea culpa! 

Status Update

Hvad er det så, der så grådigt har ædt tiden, at det ikke engang kunne blive til et månedligt pip på siden? Primært er der for alvor kommet gang i filmprojekterne, efter jeg sidste år blev færdig med min Manuskript Master Class fra Den Kgl. Danske Films-Skole. Helt forrygende, for det er jo ikke ligefrem en branche, man bare vader ind i – men jeg er allerede kommet på en god håndfuld spændende projekter. Derudover er der også hele to bogserier, der skal afrundes i år – samt det løse. Lad os tage et kig.

Bøgerne

Taynikma 15-16: Artans Valg & Skyggekongen

Vi lavede en midlertidig afrunding af Sagaen om Koto i Bog 10, hvor den onde Fyrstinde blev bekæmpet, men som alle Taynikma-fans kunne se, var historien jo langt fra overstået. Mange spørgsmål var ubesvarede. Ville skyggerne nu hærge Tayklanien? Kunne klanerne arbejde sammen? Hvem er Skyggekongen? Hvad er sandheden om Koto og hans kræfter? Det hele skal nu samles i den vildeste Taynikma-bog nogensiden. Udkommer efteråret 2012.

Alienberg agenterne: På Røven i Rummet

Møgungerne Denni, M-I og Bof er fanget i de onde brakkeres rumskib. Hvordan skal de komme hjem? Den tredje og sidste bog i serien har ladet vente på sig, og det er rigtig pinligt. Men nu skulle det være ganske vidst. Jeg skriver sidste bog henover sommerferien, så den forhåbentlig kan nå at komme på gaden i år.

Skiftingen

Foreningen Børn, Unge & Sorg udgiver en novellesamling i forbindelse med kampagnen Giv Håb, der kører over de næste par år. Det handler om at miste sine nære, og hvordan man kommer videre med den sorg. Jeg skal levere en tekst og kommer i meget fornemt selskab med Kenneth Bøgh Andersen, Ida-Marie Rendtorff og Kirsten Sonne Harild.

Filmene

Der er mange projekter i støbeskeen, og statistisk set vil størstedelen af dem strande et eller andet sted i processen. Et par af dem er dog længere fremme end andre.

Hugo the Movie

Einstein Film, der stod bag Ronal Barbaren, har fået penge fra Filminstituttets såkaldte Markedsordning til at udvikle et manuskript til en computeranimeret tegnefilm med den go’e gamle skærmtrold Hugo. Jeg har været så heldig at komme med i processen, og jeg kan love at det bliver et helt ny vinkel på den hoppende trold!

Momsemor

Filminstituttet har også givet synopse-penge til en film over den gamle vittighedstegneserie Momsemor. Det er Angel Films, der skal producere, og jeg har fået min gamle klassekammerat fra Filmskolen, Jacob Tingleff med på at skrive. Det skal nok blive både sjovt og anderledes.

Taynikma: Taytanernes Kamp

1. januar i år havde Taynikma kortfilmen, Legenden om Rax, jo premiere på DR Ramasjang – og hvad er mere oplagt end nu at kaste sig over en biograffilm. Det er selvfølgelig et helt andet budget og en MEGET større opgave, men Jan Kjær og jeg er gået i samarbejde med filmselskabet Nice Ninja, som består af folkene bag Discoormene og det kommende efterårsferie-hit, Marco Macaco!

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Alienberg agenterne, Film & TV, Manuskripter, Nye udgivelser, Status, Taynikma

Ronal boggnasket!

Ronal Barbaren the Book - anmeldt på Boggnasker.dk

Ronal er blevet anmeldt på boggnasker.dk.

Den fik vist smilet frem hos anmelderen.

Bogen er morsom og fyldt med masser af flotte illustrationer

For fans af filmen vil bogen blive et must

Et flot opslagsværk med masser af baggrundsviden

Aspiranter til verdensherredømmet bør læse side 140

Underholdningsværdi: 8/10 stjerner

Skriv en kommentar

Filed under Anmeldelser, Ronal Barbaren

Ronal the Book – Trailer!

Så er den mest barbariske lokumsbog nogensinde på gaden!

Tak til barbarerne og skjoldmøerne på Einsten Film. Er du noss’, hvor er de seje!

Skriv en kommentar

Filed under Nye udgivelser, Nyheder, Ronal Barbaren, Smugkig, Video

Ronal the Book

Så er den på trapperne. Min bogudgave af det, der med sikkerhed bliver efterårets urørlige ass-kickin-total-rulination-megahit-blockbuster familiefilm: Ronal Barbaren!

Filmen er skabt af folkene bag “Terkel i knibe” og “Rejsen til Saturn”, og det har været en kæmpe fornøjelse at arbejde sammen med dem. Mega-props til Eddy May, Trine Heidegaard, Thorbjørn Christoffersen, Kresten Vestbjerg Andersen, Philip Einstein Lipski og alle de andre seje folk på Einstein Film. Et unikt filmselskab i vores danske andedam. Det tætteste vi kommer på den ægte Pixar-feel!

Filmen handler om Ronal, en slatten barbar, der ender med at skulle redde hele sin stamme fra at blive udryddet at den onde Fyrst Volcazar! I bedste barbarstil må han på togt med tro følgesvende – noget der slet ikke passer den stakkels tøsedreng. Men husk: man skal aldrig skue hunden på nosserne! Premiere: 29. september. Babes, Balls & Muscles in 3D!

Bogen genfortæller historien om Ronal som kvad-form – og bugner derudover af fortællinger, viden og illustrationer fra barbarernes fantastiske verden. Glæd dig til kamptrick fra Onkel Gundar, Elverkvad fra Elric og mode- og skønhedstips fra det nye Alt om Amazonerne.

Tak til min redaktør Pernille Wass og mega-uber-grafik-boy-wonder Rasmus Funder, som var med til at gøre Ronal the Book til et brag af en lokumsbog!

Udkommer i starten af september.

Skriv en kommentar

Filed under Film & TV, Nye udgivelser, Nyheder

Ronal Barbaren

Det er ved at være længe siden, jeg sidst skrev en filmbog, men nogle gange får man et tilbud, man ikke kan sige nej til.

I dette blodrøde kontor har jeg lige set et groft gennemklip af Ronal Barbaren, en ny animationsfilm af folkene bag Terkel i Knibe og Rejsen til Saturn. Og som jeg er blevet spurgt om jeg ville skrive bogen til.

Om jeg vil!

Det er en fantastisk, morsom og gennemført episk historie om den knap så muskuløse barbar Ronal (som man lige kan ane yderst til højre i nedenstående billede), der må drage på et farefuldt eventyr for at redde sin stamme.

Guf for fantasy-nørder som mig – og alle andre der elsker spikes, stål, olierede muskler og hævy!

Tjek teaser-traileren her!

Filmen har premiere til september – så jeg får travlt med at skrive bogen. Men det bliver sjovt. Skull-smashing sjovt!

Skriv en kommentar

Filed under Film & TV, Nyheder, Smugkig, Status