Årets julegave: Kokain og kvæg til din øregang!

Det var egentlig meningen at denne rablende vanvittige satire-serie for P3 Podcast skulle have kørt henover sommerferien, men af programlægnings-årsager blev den udskudt … og så blev BARONERNE AF BOGOTÁ i stedet til årets julegave!

Serien startede som en crazy idé i hovederne på de to journalist-praktikanter, Lasse og Sebastian, der lige havde set tv-serien NarcosNetflix og nu ville lave en mockumentary om dem selv, der rejste til Columbia, angiveligt for at lede efter adoptivbarnet Sebastians biologiske forældre, men i virkeligheden for at opbygge det vildeste narko-netværk.

Den idé synes DR P3 var så langt ude i hampen, at den selvfølgelig skulle laves. Den garvede radiodrama-instruktør Thomas Bjerregaard blev sat på projektet, og han hev mig med som forfatter. Og så skrev vi alle fire på rekordtid 10 afsnit á 10-12 minutter.

Nu ligger alle 10 afsnit af ‘Baronerne af Bogotá’ klar til aflytning, og det eneste JEG ønsker mig til jul, er at DU under dig selv denne lille perle af satire, alvor, latino-blod, musik, coke og køer!

Kæmpe tak til det fantastiske hold!

Forfattere: Lasse Bjerrum Pedersen, Sebastian Johan Lund, Thomas Bjerregaard & Merlin P. Mann
Instruktion: Thomas Bjerregaard 
Lyddesign: Mikkel Bøgeskov Andersson
Producer: Mille Astrup
Redaktør for Munck Studios: Karen Albertsen

De FABELAGTIGE medvirkende (udover Lasse & Sebastian):
Coco Hjardemaal Laybourne
Claudio Morales
Carl-Christian Riestra
Camilla Bendix
Henrik Birch
Special guest star: Sara Bro

Skriv en kommentar

Filed under Status

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.