Taynikma

en serie af Merlin P. Mann & Jan Kjær

Taynikma heltene

Beskrivelse:

Drengen Koto må drage fra sin bjerglandsby til storbyen Klanaka for at sælge et gammelt arvestykke – ellers bliver han og forældrene sat på gaden. Snart er Koto dog jaget vildt af både korrupte soldater og tyvagtige gadebander – men da mestertyven Gekko tager ham til sig som lærling, opdager Koto at hans skæbne er en helt anden end han troede. Og arvestykket er i virkeligheden en magisk og magtfuld taynikma.

Snart er Koto rodet ind i en hæsblæsende historie, hvor han får brug for sine nye venners hjælp.

Merlin fortæller:

Taynikma er en helt særlig blanding af fantasi-roman og manga-inspireret tegneserie. Tekst og billede vikler sig ind i hinanden og giver en fantastisk og medrivende læseoplevelse, som især er faldet i de vilde læseres smag. Serien henvendet sig til de 8-12-årige og har indtil videre været en gigantisk succes – både i Danmark og de andre nordiske lande. Serien er indtil videre solgt til en god håndfuld lande, senest bla. Portugal, England og Tyrkiet.

Bøgerne laver jeg i tæt samarbejde med forfatteren og tegneren Jan Kjær. Vi har kendt hinanden siden halvfemserne, hvor vi en kort overgang lavede et blad om rollespil sammen, men det var i 2002 vi første gang arbejdede rigtigt sammen. Det var på et computerspilsprojekt, som gik konkurs nogle år efter – men som havde givet os enorm lyst til at bruge vores evner sammen.

I oktober 2005 udkom den første bog: Mestertyven, og siden er udkommet hele 16 bøger i serien om Koto – og ydermere to andre bøger i samme univers. Jan Kjær har desuden lavet fagbogen, Taynikma Tegneskole. Serien er solgt til flere lande, bla. de skandinaviske, Brasilien, Tyrkiet, Vietnam og Sydkorea.

Taynikma-universet har også affødt den korte tegnefilm, Legenden om Rax, som allerede er blevet vist mange gange på både DR Ramasjang og DR Ultra. Filmen har også flere gange været en del af DFI’s Børnebiffen-program.

Følg med på seriens hjemmeside: Taynikma.dk eller bliv fan på Facebook.

Andre om Taynikma

Her er links til et par anmeldelser og omtaler af Taynikma.

Taynikma på Troldspejlets Trold-O-Pedia-side

Anmeldelse i Politiken af Steffen Larsen

7 responses to “Taynikma

  1. Rebecca

    kære merlin, jeg er en pige der fylder 12 om 3 måneder.

    jeg glæder mig til at høre dig på lørdag.
    jeg har lige henetet billeten(jeg ved ikke om det er stavet rigtigt).

    vi ses, på biblo/biblioteket.
    jeg tror jeg bliver en stor fan.

    vi ses hilsen den meget spændte Rebecca.

    ps. jeg har lige læst infoen om spøgelsesjægeren.
    glæder mig

    ses.

    Rebecca….(‘:

  2. Rebecca

    Heej merlin, det var virkelig en fed oplæsning i går. bogen “spøgelsdedektiven” lyder rigtig god. jeg vil rigtig gerne igang med “taynikma” kan du for- tælle mig hvor den kan lånes…? her om et par dage går jeg ned og låner “spøgelsdedektiven” på farum biblioteket. hvis Taynikma bliver en succes på tv(det håber jeg) så skal jeg se den…

    du var rigtig godtil at fortælle. nicklas var det ikke nicklas han hed, ham der vandt, når anyways det varv en virkelig god premie. når et sidste spørsmål vil du kunne svare på mine spørgsmål??? ajj så lige et mere eller mere en kompliment, DU STYRER FOR VILDT. jeg er din STØRSTE fan. vi ses måske en gang.

    hej

    Rebecca<3

  3. Rebecca!!!!

    wow wow wow….! nu har jeg snart fødselsdag og jeg vil fejre den med at læse hele TainiKma serien..! jeg har hørt den skulle være for vild!!!

    Rebecca!!!<3<3<3

  4. Pingback: 2012: Verdens ende? | Merlin P. Mann

  5. Pingback: 2013: Spøgelser i fuld fart | Merlin P. Mann

  6. Pingback: Halvt år med Fuld skrue | Merlin P. Mann

  7. Pingback: ORLA TIL BUBBI! | Forfatter Merlin P. Mann

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.