10. august 2010

Furesø forfatterskole

Så har jeg netop afsluttet en uge, hvor jeg mandag, onsdag og fredag var på Hareskov Bibliotek for at undervise 15 unge i alderen 10 til 13. Det blev til nogle forrygende dage, hvor vi nåede det meste fra anførselstegn til Jungs arketyper.

Merlin fortæller om helte

Nu er de unge sendt hjem med lektien at skrive en historie på max. 12 sider, som skal udkomme i bogform lige før efterårsferien. Jeg glæder mig helt vildt til at se deres tekster!

Forfatterskolen blev omtalt i både Frederiksborg Amtsavis og Furesø Avis.

23. juni 2010

Merlin i metroXpress

metroXpress 23. juni 2010I forbindelse med en artikel om forfatterdrømme er der et lille interview med mig i avisen metroXpress i dag 23. juni. Og der kom oven i købet et billede på forsiden.

Stor tak til den dygtige fotograf Nana Reimers.

Og hvis du ikke lige kommer forbi et eksemplar, kan du bare læse artiklen på deres hjemmeside.

God fornøjelse!

25. maj 2010

Fine ord til Ormehullet

Fire hjerter og flotte ord fra Steffen Larsen i Politiken Bøger 22/05/10

I lørdags var der en fin anmeldelse af min seneste bog Ormehullet i Politiken. Den er første del ud af tre i letlæsningsserien Alienberg Agenterne, som jeg har skrevet til forlaget Alinea.

Anmeldelsen er af Steffen Larsen og meget positiv.

Der er også kommet en såkaldt lektørudtalelse, som er den bibliotekar-udtalelse mange biblioteker skeler til, når de køber ind. Bogen kaldes både humoristisk og fanden-i-voldsk. Det kan jeg godt leve med.

26. april 2010

Debat: Vis Orla respekt, din bette lort!

Så har jeg været i blækhuset igen. Dette debatindlæg blev bragt i Politikens bogtillæg 24. april 2010 – men hvis du missede det, så får du lige teksten her:

Vis Orla respekt, din bette lort!

af Merlin P. Mann, Forfatter

I sidste uge blev Danmarks vigtigste børnebogspris uddelt, nemlig Orlaprisen! I modsætning til den fornemme Kulturministeriets Børnebogspris er Orlaprisen bred og i øjenhøjde med sit publikum – 21.000 brugere stemte på DR’s hjemmeside, og børnejuryer fandt vinderne. Derfor er den Danmarks vigtigste børnebogspris.

Og de fleste af jer anede det ikke engang, så lad os lige opremse vinderne:

  • Bedste fagbog: ”Taynikma Tegneskole” af Jan Kjær
  • Bedste billedbog: ”Carsten og Gittes bedste historier” af Anders Morgenthaler
  • Bedste børnebog: ”Emmy: den fedeste sommer – or not!” af Mette Finderup
  • Bedste Fantasybog: ”Den ydmyge amulet” af Sascha Christensen

Orlaprisen er opkaldt efter Ole Lund Kirkegaards figur Orla Frøsnapper: et cigaretrygende bøllefrø, som måske ikke ligner en hædersmand, men virkelig har krav på mere respekt.

Prisen fødtes i 2005 af Læselystkampagnen og har potentiale til at give den danske børnebog gennemslagskraft i et mediebillede, der ellers ikke bruger meget spalteplads på, hvad vi propper ind i de hjerner, som en dag skal fylde vores samfund med nye idéer, fantasi og initiativer.

Orlaprisen kan vække medierne. Orla er allerede et ”brand” i skolerne, på bibliotekerne og hos de boghandlere, der stadig fører bøger i sortimentet. Og Orla har ”star quality” til mere.

Derfor er det en skandale, at Orla har været barn under stedmoderlige forhold. Konditionerne for prisen er stort set lavet om hvert år, kategorierne sejler, kun én gang har han fået en samlet tv-transmitteret prisoverrækkelse og i år får eksempelvis tre af fire Orlaprisvindere bare sendt deres pris med posten. Ederrødme noget pis, som Orla ville sige det.

Hvad værre er – Orlas fremtid synes uafklaret. Ligger den og roder mellem DR og Bibliotek & Medier? Det er simpelthen ikke godt nok. Prisen skal have et ordentligt budget, nogle ordentlige samarbejdspartnere og så skal den sikres ro til at vokse sig stor og stærk.

Forestil jer et kæmpe prisshow hvert år på den nye børnelitteraturfestival Bogfestivalen.dk – transmitteret live i Ramasjang med masser af underholdning, forfattere og tjubang. Så skulle pressen nok fange idéen – og det samme ville sikkert rigtig mange børn, for hvem bøger kun er noget støvet og kedeligt, man skal have tvunget ned i svælget. De skal lære at der er masser af X-factor i danske børnebøger!

Så få nu ballerne klemt sammen og givet Orla den respekt, han skal have. For det kan betale sig. Ederrødme!

10. februar 2010

Taynikma Legends TV-serie!

Så har vi endelig fået lagt piloten til den kommende Taynikma tv-serie på nettet! Klik på billedet og se den fem minutter lange test episode.

28. januar 2010

2010 i overskrifter

Så er vi efterhånden kommet så langt ind i 2010, at jeg har fået et overblik over årets projekter. Og der er nok at tage fat i! Lad mig lige løfte lidt af sløret hér:

1) Alienberg Agenterne: En helt ny serie fra min hånd! Det bliver en række let-læste bøger på 56 sider med masser af illustrationer. Og som man kan se her til venstre (må jeg præsentere M-I, slagkraftig gadepige og den ene af seriens hovedpersoner), så er tegneren ingen ringere end JAN KJÆR!

Alienberg Agenterne er en serie om drengen Denni, der ryger på en kostskole for særligt besværlige børn. Det tyder på, at han får svært ved at slippe væk, og da han møder gadepigen M-I, finder han også ud af, at situationen er langt værre – og farligere – end han havde troet. Velkommen til et rigtigt action-humor-sci-fi-drøn for børn, der ikke kan sidde stille!

I 2010 skal de første tre bøger udkomme, og de kommer til at hedde: “Ormehullet”, “Brakkerne” og “På røven i rummet”. De udkommer på forlaget Alinea.

2) Taynikma 11-12: I 2009 udkom to selvstændige bøger i Taynikma-universet, henholdsvis Toron-sagaen og Legenden om Gekko. Men nu fortsætter vi fortællingen om Koto, Monto, Sarina og alle de andre, vi kender fra de ti første bind. Fortsættelsen er planlagt til 6 bøger, som vil udkomme i tre dobbeltbind over de næste halvandet år. Bog 11-12 udkommer til efteråret og altså samlet i eet bind. Taynikma udkommer hos People’sPress Junior (der før hed Phabel).

3) Friløber: En ungdomsroman, der kun lige har taget sine første spæde skridt på tegnebrættet. Det bliver for en gangs skyld ikke med overnaturlige elementer – men naturligvis med fuldfed action og drama. Friløber har endnu ikke en forlagsaftale.

4) Spøgelsesdetektiven – filmen: Ja, der kommer heller ikke en bog nr. to i år. Den må vente til jeg er færdig med at arbejde på filmen. Den fantastiske instruktør Stefan Fjeldmark er netop ved at lægge sidste hånd på en lille to minutters teaser for filmen, og nu gælder det som om at få finansieret den. Når pengene er i hus, skal jeg lave en såkaldt ‘anden gennemskrivning’ af manuskriptet sammen med den tidligere Disney- og Dreamworks-manusskriptforfatter, Philip LaZebnik. Spøgelsesdetektiven produceres af Zentropa Rambuk.

5) Taynikma Legends: Det måske allerstørste projekt jeg nogensinde kommer til at kaste mig ud i. I samarbejde med netop Zentropa Rambuk, er Jan Kjær og jeg i gang med at udvikle en tv-serie i mange-mange afsnit. Vi har lavet et 5 minutters test-afsnit, som blev vist første gang på børne-tv-festival her i januar måned. Nu skal der så findes interesserede tv-stationer og partnere. DR har allerede købt serien!

5. oktober 2009

Halloween med Merlin

halloweenLørdag d. 31. oktober fra kl. 13:00 skal jeg op og få børn på Farum Bibliotek til at ryste i bukserne. Med udgangspunkt i min spøgelsesbog om Theodor Bastian vil jeg give nogle tips og tricks til det gode gys.

Alle er velkomne. Se mere hér!

22. september 2009

Merlin i Den Røde Sofa

Den Danske Forfatterforening

På torsdag (24. september) kl. 17:00 skal min forfatterkollega Lise Bidstrup interviewe mig i Den Røde Sofa. Det foregår i Forfatterforeningens lokaler på Christianshavn.

Adressen er: Dansk Forfatterforening, Strandgade 6. st., 1401 København K
[klik for kort]

Se mere om arrangementet hér.

15. september 2009

Udviklingsstøtte til Spøgelsesdetektiven

SpøgelsesdetektivenSå blev det endelig officielt! Det danske filminstitut har bevilget 200.000 kr. til den videre udvikling af filmen over min bog, Spøgelsesdetektiven. Det betyder, at der nu skal laves en såkaldt pilot, en lille test af den visuelle stil, effekter og stemning.

Jeg glæder mig selvfølgelig vildt meget til for første gang at se levende billeder på universet. Instruktøren Stefan Fjeldmark har imponerende film bag sig (f.eks. Terkel i Knibe, Hjælp, Jeg er en fisk! og mange andre), så der skal nok være noget at glæde sig til!

10. august 2009

Bønder og Agurkesalat

Jeg laver også andet end at skrive børnebøger. Blandt andet har jeg det med at fare i flint over kunst- og kulturdebatter. Følgende debatindlæg blev bragt i Politiken (10/8-09), men for nemheds skyld lægger jeg også lige teksten her.

BØNDER OG AGURKESALAT

af Merlin P. Mann, forfatter

Agurketiden byder altid på et væld af historier om køer med to hoveder, søslanger og andre monstre. Denne sommer bød så på Pia Kjærsgaard i udspring som kulturpolitiker. Her kan man med rette spørge: hvad forstår bønder sig på agurkesalat?

Pia Kjærsgaards interesse for kulturpolitik handler tilsyneladende om at fortælle os hvad kunst er, og især hvad kunst IKKE er. Lort på dåse er f.eks. ikke kunst i Pias optik. Problemet er bare, at det er nonsens at diskutere, hvad kunst er. Kunst er når nogen vælger at kalde det ”kunst”. Og så er den ikke længere. En totalt ligegyldig definition – netop fordi spørgsmålet er totalt ligegyldigt.

Kulturpolitik handler ikke om at definere kunst. Det handler om at udvælge den kunst, det er værd at støtte for vort samfund. Værdien kan ligge i originalitet, i en historik, i et potentiale eller en kvalitet. Disse væsentlige spørgsmål afgøres ikke af hvad udvalgte enkeltpersoner selv kan lide – uanset om de repræsenterer en elite eller en hob. Man finder ikke den støtteværdige kunst gennem internetafstemninger eller ved at spørge sig selv om man foretrækker agurker eller rødbeder på sin leverpostej.

Hør nu efter, Pia: Kulturpolitik har intet at gøre med hvad DU kan lide. Eller hvad JEG kan lide. Det handler om evnen til at se tingene i større samlende perspektiver. Evnen til at adskille det ringe frembragte fra det sublimt komponerede. At se originalen frem for kopien. Eller i det mindste den gode kopi frem for den dårlige. Man skal kunne abstrahere fra egne præferencer og fordomsfrit vurdere kvalitet og visioner.

Pia Kjærsgaard kræver altså indflydelse på et felt hun ”ikke har en bønne forstand på” (for nu at citere Ulrik Høy). Et felt der kræver evner hun helt åbenlyst ikke besidder. Fordomsfrihed, diversitet, evnen til at se ud over egen og nærmeste floks smag. Ikke ligefrem punkter, hvor Pia scorer højt ved ansættelsessamtalen.

Vi kan dog roligt slå koldt vand i blodet. Der er helt sikkert en tre-fire ministerposter på Pias ønskeliste over den noget sekundære placering som minister for kultur og idræt. Det skal nok ses som en provokation, en morsomhed – et kunstværk. Det giver bare ikke noget legat fra min kunstfond, for hun har misforstået kulturminister-tjanen. I virkeligheden vil hun jo bare være smagsdommer. Måske var det noget med en plads i juryen på Talent 2010?

Pias egentlige projekt er nu tydeligt nok: der skal males et billede af den danske kunstverden, som bestående af selvoptagede, venstreorienterede elitister. Ved at mistænkeliggøre kunstnere en bloc som forkælede, marxistiske snyltere, kan man affeje enhver form for kritik af DF og den bestående magt. Det er med andre ord ikke kulturpolitik, der interesserer Pia. Det er magt-politik.

Men en løgn bliver ikke sand af at blive gentaget i det uendelige. Kunstnere er ikke en homogen gruppe af lalleglade hippier, der bor sammen i et stort kollektiv med ideologiske stopprøver. Kunst bliver ikke til på bestilling fra politikerne, hverken de nationalistiske eller globalistiske. Kunsten opstår af indre nødvendighed hos enkeltindivider og grupper, som er lige så forskellige som alle andre mennesker i dette land. Der er ingen højglanspoleret topstyring i dansk kunst. Det overlader vi trygt til succesfulde politiske partier.

Vi må tage udfordringen op. Truslen går ikke væk af sig selv. Uanset hvor useriøse og tåbelige DF’s generaliseringer og angreb på den frie kunst er, så må det ikke stå uimodsagt. Pias projekt er ved at lykkes. Mange finder det bekvemt at købe et verdensbillede, hvor kunstnere lever fedt på den offentlige pat og utaknemmeligt ikke vil gøre dagens gode gerning for vort lille, smukke land. Det verdensbillede er perverst og totalt fejlagtigt.

Kunstnerne som gruppe er en af de dårligst betalte i vores samfund. Mens deres værker skaber enorme værdier for vores land er der hverken barsel, barns første sygedage eller gode pensionsordninger for den fuldtidsbeskæftigede kunstner. Det eneste samfundet giver er kunststøtte. Med aktiv legatsøgning kan man måske skrabe hvad der svarer til et par tusinde kroner om måneden sammen. Langt de fleste kan ikke. Til gengæld er vi frie – og det skal vi blive ved med at være. Også selvom det kræver konstante kampe mod tohovede køer og andre agurkespisende monstre.