Tag Archives: forfatter

Året, der gik – hurtigt!

Min hjemmeside har ikke fået skriveopmærksomhed siden august sidste år, men det er nu ikke fordi, jeg har siddet på taste-hænderne. Tværtimod har de seneste 12 måneder været helt-oppe-på-skalaen-hektiske.

Lad mig lige give et hurtigt overblik over nogle af projekterne her:


Taynikma genudgivelser

Ved nytårsdag 2022 fik Jan Kjær og jeg rettighederne til Taynikma tilbage, og det skulle markeres med en genudgivelse af hele serien. Vi har fået et hav af forespørgsler fra boghandlere, bibliotekarer og mange andre, for det har ikke altid været lige nemt at finde alle bøgerne i serien. Men det gør vi noget ved nu! Vi har allerede fået lagt nye digitale udgaver op på bla. e-reolen – og nu er de første 5 dobbeltbind på vej i trykken, så vi kan have helt friske, knivskarpe papirudgaver på hylden til efteråret.

I den anledning har vi også åbnet en officiel instragram for Taynikma, og her har vi blandt andet lagt en masse videoer op, hvor vi fortæller om både genudgivelserne og historien bag den enorme bogsucces. Se den seneste video her og find flere på instagram. Husk lyd!


Rane og det magiske museum

Sidste år udkom anden bog i serien om Rane og det magiske museum, og tryksværten var dårligt nok tør, før jeg gik i gang med den tredje bog, Mørket under dæk. Den er på vej i trykken nu og udkommer 5. oktober 2022. Denne gang drog jeg nordpå fra Nationalmuseet for at hente inspiration på M/S Museet for Søfart i Helsingør. Jeg ville nemlig gerne skrive om kolonitiden og de store sejlskibe, som er så enormt vigtig en del af danmarkshistorien. Så denne gang skal Rane og Gunhild på rejse gennem tre forskellige århundreder og fire forskellige kontinenter. Kun for de allermest søstærke!

Der skete også mere i Ranes verden, for første bog i serien, Blodkongens datter, havde solgt så godt, at Politikens Forlag besluttede at lave en paperback-udgave, som blev trykt i stort antal, så endnu flere har chancen for at tage på tidsrejse med Rane og Gunhild.

Og for at det ikke skal være løgn, så ligger der faktisk endnu en stor nyhed om Rane og det magiske museum og venter i allernærmeste fremtid … just sayin’!


HØJ

Det projekt, der har fyldt allermest, har dog været en gigantisk og superambitiøs tv-animations-serie for Danmarks Radio, som det seje produktionsselskab Copenhagen Bombay inviterede mig til at være hovedforfatter på. Serien hedder HØJ og henter inspiration i nordisk mytologi. Idéen kom fra den talentfulde tegner Otto Moesgård, og holdet har nu arbejdet i mere end et år på at udvikle univers, figurer, finde finansiering etc.

Nu kan jeg så gå i gang med manuskripterne, og selvom det kan lyde som om der er lang tid til 2024, hvor serien forhåbentlig løber over tv-skærmene, så kommer vi ikke til at kede os et eneste sekund. Det er en enorm opgave og uden sammenligning det største jeg var været på som manuskriptforfatter.

Glæd jer til at høre mere …

Skriv en kommentar

Filed under Film & TV, Forfatter, Manuskripter, Nye udgivelser, Rane og det magiske museum, Status, Taynikma

Om arbejdsprocesser

Jeg var inviteret som oplægsholder ved et såkaldt Fyraftensmøde i Dansk Forfatterforening. Emnet var “arbejdsprocesser” og der var også oplæg fra så produktive forfattere som Thorstein Thomsen og Camilla Wandahl. Vi havde alle tre hver 20 minutter til at komme med eksempler på hvordan vi arbejdede med tekst, før der blev åbnet op for spørgsmål og kommentarer fra en stor og engageret tilhørergruppe.

Det var en virkelig inspirerende og opmuntrende aften, hvor vi tre oplægsholdere kom med meget forskellige bud. Thorstein fortalte bla. om et fantastisk benspænd, der bestod i at skrive mange korte historier, men forlade dem, så snart man selv kunne gætte, hvor de ville ende.

Thorstein Thomsen har skrevet omkring 140 bøger!

Thorstein Thomsen har skrevet omkring 140 bøger!

Camilla havde et skønt 20-minutters dogme, der bestod i skrive intenst og uden censur i 20-minutters intervaller. Hun kunne bla. finde på at dække sin skærm til med et tørklæde, så det blev svært at rette i den, mens man skrev. Rigtig godt for flowet.

Camilla Wandahl er fortaler for hurtigskrivning i korte intervaller.

Camilla Wandahl er fortaler for hurtigskrivning i korte intervaller.

Det var helt fantastisk at møde op som oplægsholder, og så komme hjem med lommen fuld af nye tips og tricks. Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg tropper op til et Fyraftensmøde, og jeg må varmt anbefale det til alle jer andre forfattertyper.

Stort tak til BU-styrelsen i DFF for et super arrangement!

Skriv en kommentar

Filed under Fagligt, Forfatter, Workshops

RadioX: BørneRadioDrama!

Jeg har netop afsluttet en hektisk, men hylende sjov opgave for DR Fiktion, RadioDrama. De var i gang med et ‘lav dit eget hørespil’-projekt til deres skoleside, og i den forbindelse skulle de bruge fem bittesmå radiospil, som børn selv skal indtale, klippe og lægge lydeffekter på. På ca. 4 minutter skal der fortælles en hel historie – og gerne i et fantastisk lydunivers. Det endte med at blive alt fra badminton-romance, skateboard-zombier til ninja-flodheste. Nu er siden allerede lanceret, og det er selvfølgelig min makker, Jan Kjær, der står for de sjove tegninger.

Som ekstra bonus blev en af historierne indspillet, så den kan ligge som eksempel på siden. Det ser ud til, de virkeligt gik til den under optagelserne!

Udover de 5 korte manuskripter blev jeg også bedt om at fortælle lidt om forfattertilværelsen, mine inspirationskilder og gode råd til vordende fortællere. Det blev til en lille række ultrakorte videoklip, som også kan ses på siden.

 

Skriv en kommentar

Filed under Andre steder, Nyheder, Radio, Video, Workshops

Bøger er omsorg

Jeg har netop haft den udsøgte fornøjelse at møde forfatteren Rachel Röst, som udover sin skrivegerning og sit akademiske arbejde også  har taget initiativ til at samle bøger ind til børn, der lever under svære kår. Hun kalder sit projekt: “Bøger er en form for omsorg”, og hun har netop afleveret 400 bøger til Julemærkehjemmet Kildemose. Lige nu samler hun, ifølge sin hjemmeside, ind til:

  • Skælskør Julemærkehjem (48 børn ml.  9-14 år)
  • Alexandra-kollegiet (10 udsatte enlige mødre og deres børn ml. 0-6 år. Indsamling til lille bibliotek i deres fællesrum.)
  • Krisecenteret Garvergården (Døgnbemandet. 32 værelser til familier i krise. Indsamling til fællesrummet ”Børnelandet”, hvor der er børn ml. 0-18 år)

Jeg kan kun anbefale alle at besøge hende hjemmeside – og kontakte Rachel, hvis I har bøger, der trænger til at komme ud i verden og gøre en forskel for udsatte børn.

Skriv en kommentar

Filed under Andre steder

Sommercamp i Viborg

9.-12. august 2012 afholdes der Regional Sommercamp i Viborg under temaet: Historier i Spil. Unge mellem 12 og 15 inviteres til at deltage i tre dages grundig arbejde med tekst og skrivning i alle afskygninger – og jeg har fået den store ære at åbne ballet.

Det glæder jeg mig selvfølgelig vildt meget til – også fordi Viborg altid er et kært sted at besøge for mig. En vildt kreativ by med masser af børnekultur, animation og naturligvis det fantastiske forfatterrefugium Hald Hovedgaard lige i nærheden.

1 kommentar

Filed under Workshops

2012: Verdens ende?

It’s the end of the world as we know it …

Ifølge den gamle Maya-kalender er 2012 afslutningen på en 5.125 år lang cyklus, og det har fået fantasifulde galninge til at antage, at det er lig med Verdens Ende!

Hvis det er rigtigt, så har jeg bestemt ikke spildt min sidste tid. Der har været knald på i den lille biks, hvilket så også er eneste undskyldning for ikke at have opdateret siden her i et halvt år.

Mea culpa! 

Status Update

Hvad er det så, der så grådigt har ædt tiden, at det ikke engang kunne blive til et månedligt pip på siden? Primært er der for alvor kommet gang i filmprojekterne, efter jeg sidste år blev færdig med min Manuskript Master Class fra Den Kgl. Danske Films-Skole. Helt forrygende, for det er jo ikke ligefrem en branche, man bare vader ind i – men jeg er allerede kommet på en god håndfuld spændende projekter. Derudover er der også hele to bogserier, der skal afrundes i år – samt det løse. Lad os tage et kig.

Bøgerne

Taynikma 15-16: Artans Valg & Skyggekongen

Vi lavede en midlertidig afrunding af Sagaen om Koto i Bog 10, hvor den onde Fyrstinde blev bekæmpet, men som alle Taynikma-fans kunne se, var historien jo langt fra overstået. Mange spørgsmål var ubesvarede. Ville skyggerne nu hærge Tayklanien? Kunne klanerne arbejde sammen? Hvem er Skyggekongen? Hvad er sandheden om Koto og hans kræfter? Det hele skal nu samles i den vildeste Taynikma-bog nogensiden. Udkommer efteråret 2012.

Alienberg agenterne: På Røven i Rummet

Møgungerne Denni, M-I og Bof er fanget i de onde brakkeres rumskib. Hvordan skal de komme hjem? Den tredje og sidste bog i serien har ladet vente på sig, og det er rigtig pinligt. Men nu skulle det være ganske vidst. Jeg skriver sidste bog henover sommerferien, så den forhåbentlig kan nå at komme på gaden i år.

Skiftingen

Foreningen Børn, Unge & Sorg udgiver en novellesamling i forbindelse med kampagnen Giv Håb, der kører over de næste par år. Det handler om at miste sine nære, og hvordan man kommer videre med den sorg. Jeg skal levere en tekst og kommer i meget fornemt selskab med Kenneth Bøgh Andersen, Ida-Marie Rendtorff og Kirsten Sonne Harild.

Filmene

Der er mange projekter i støbeskeen, og statistisk set vil størstedelen af dem strande et eller andet sted i processen. Et par af dem er dog længere fremme end andre.

Hugo the Movie

Einstein Film, der stod bag Ronal Barbaren, har fået penge fra Filminstituttets såkaldte Markedsordning til at udvikle et manuskript til en computeranimeret tegnefilm med den go’e gamle skærmtrold Hugo. Jeg har været så heldig at komme med i processen, og jeg kan love at det bliver et helt ny vinkel på den hoppende trold!

Momsemor

Filminstituttet har også givet synopse-penge til en film over den gamle vittighedstegneserie Momsemor. Det er Angel Films, der skal producere, og jeg har fået min gamle klassekammerat fra Filmskolen, Jacob Tingleff med på at skrive. Det skal nok blive både sjovt og anderledes.

Taynikma: Taytanernes Kamp

1. januar i år havde Taynikma kortfilmen, Legenden om Rax, jo premiere på DR Ramasjang – og hvad er mere oplagt end nu at kaste sig over en biograffilm. Det er selvfølgelig et helt andet budget og en MEGET større opgave, men Jan Kjær og jeg er gået i samarbejde med filmselskabet Nice Ninja, som består af folkene bag Discoormene og det kommende efterårsferie-hit, Marco Macaco!

Skriv en kommentar

Filed under Alienberg agenterne, Film & TV, Manuskripter, Nye udgivelser, Status, Taynikma

Workshop med Merlin

Merlin holder skriveworkshop på Vesterbro Bibliotek tirsdag 25. oktober kl. 16.00 – 17.30. Kom endelig forbi og få nogle tips – eller bare et par gode røverhistorier!

Skriv en kommentar

Filed under Workshops

Foredrag i Usserød

Så er jeg lige taget et smut til Hørsholm-egnen for at holde foredrag for et par hundrede morgenfriske skoleelever. De holder læsemarathon de næste 24 timer på skolen … temmelig sejt! Vi må håbe jeg ikke får dem til at falde i søvn allerede ved startlinjen!

Og 5 minutter senere:

Tjek i øvrigt et lille hjørne af deres seje “bogforum”-stande i forbindelse med Læsemarathon:

Skriv en kommentar

Filed under Workshops

Merlin i metroXpress

metroXpress 23. juni 2010I forbindelse med en artikel om forfatterdrømme er der et lille interview med mig i avisen metroXpress i dag 23. juni. Og der kom oven i købet et billede på forsiden.

Stor tak til den dygtige fotograf Nana Reimers.

Og hvis du ikke lige kommer forbi et eksemplar, kan du bare læse artiklen på deres hjemmeside.

God fornøjelse!

Skriv en kommentar

Filed under Interviews